Tilbage i 2005 åbnede jeg dørene op for Salon KnOld & tOt og har med min 4 årige frisøruddannelse nu været i faget i 21 år. – kunder fra da jeg stod i lære kommer stadig, hvilket er en helt fantastisk følelse og ikke mindst en anerkendelse af mit håndværk.
Salonen har alle dage været kendt for at være en familievenlig frisørsalon, hvor jeg som mor til 4 børn, ved hvad der skal til for at det også er en god og tryg oplevelse for selv de små at blive klippet.
For at leve op til min faglige samt mit personlige mål som frisør, handler det for mig om at skabe det bedste resultat, at give kunden en god oplevelse og ikke mindst med forventning om at kunden vender tilbage.. igen og igen.
Salonen fører nogle af branchens bedste produkter, hvor jeg med glæde står klar med gode råd og anbefalinger.